Hvad er nudge?

Teorierne bag nudge tager udgangspunkt i hulemanden og det liv de levede. Ligesom Darwin beskrev at de stærke arter har overlevet, har også de hulemænd og mennesker med de stærke gener overlevet, og derved bragt deres gener videre. 

De har også bragt en række typiske reaktions-mønstre videre, som den dag i dag påvirker os. Fordi de var smarte da vi var hulemænd.

Et godt eksempel er frygt, der er en væsentlig kilde til overlevelse. Derfor er frygt fortsat en stærk følelse hos os. De hulemænd, der blev varsomme og tog benene på nakken, overlevede oftere end de hulemænd, der drevet af nysgerrighed lige ville kigge nærmere på hvor den raslen kom fra.

Derfor er frygt stadig et stærkt drivmiddel hos os i dag. Også selvom vi måske har mindre at frygte i vores civiliserede verden.

Evolution sætter stadig sit præg på hvordan vi tænker og agerer.

Vi økonomer er først for nylig blevet opmærksomme på, at der inden for psykologien er sindssyg meget forskning, som viser, at mennesker tænker kortsigtet, men at en lille smule tilskyndelse kan få dem til at ændre fuldstændig adfærd

Professor Michael Rosholm, Aarhus Universitet

Tænke hurtigt og langsomt

Har du haft kørekort i nogen tid, behøver du ikke tænke meget over handlingerne bag rattet. Du kan nemt skifte gear og dreje. Men sådan var det ikke i starten.

Du kan sikkert også meget nemt svare på det her spørgsmål:

Hvor mange af hver art havde Moses med i arken?

Du har formentlig tænkt på 2, da du læste spørgsmålet. For det var jo to af hver art, der ifølge fortællingen var med på arken. Men det var ikke Moses, der havde en ark. Han havde en sivkurv. Men Moses og Noah – som den anden hed – fremgår begge af testamenterne, og derfor var det nemt at svare to af hver slags.

Vi kan ikke igen og igen gennem-analysere alt for at komme frem til en beslutning, derfor bruger vi ofte genveje til at træffe beslutninger.  

Ifølge Daniel Kahneman har vi to systemer i hjernen, System 1 og System 2. System 2 er det kontrollerende hvor vi behandler oplysninger og informationer inden vi giver et svar. Men ofte når vi blot at bruge System 1, der i højere grad tager udgangspunkt i erfaringer, når det behandler.

Man siger også at System 2 er reflekterende, mens System 1 er impulsivt.

Du kan læse om 12 typiske reaktioner, man kan anvende i adfærdsdesign og nudge.

Fluen i kummen

Det mest kendte eksempel på et nudge tager udgangspunkt i, at vi mænd ikke er gode til at sigte Derfor rammer en del urin gulvet, når vi benytter pissoirer.

Samtidig er vi mænd også ret simple, så ved at placere et billede af en flue i et pissoir, kan man reducere spildet ret så kraftigt.

Forsøget stammer oprindeligt fra en tysk lufthavn, men fluen dukker op flere og flere steder. Billedet her stammer fra Aarhus Universitet.

I det oprindelige forsøg hævdede man, at spildet blev reduceret med hele 85 %!

Et nudge er en intervention, der ikke burde betyde noget for vores adfærd i princippet, men gør det i praksis

Pelle Guldborg Hansen, RUC

Nudge

Fluen i kummen er et godt eksempel på en intervention, der ikke burde betyde noget for vores adfærd. Men det gør den i praksis.

På samme måde kan man forsøge at anvende værktøjer til at få folk til at køre lovligt, stemme, bruge skraldespande og meget andet.

Man må ikke anvende forbud eller trusler om straf, når man nudger. I stedet skal ændringer i kommunikationen, skiltning eller andre virkemidler søge at appellere til at borgerne gør det rigtige. Næsten uden at borgerne lægger mærke til det.

Nudge skal kunne fravælges

Når man nudger, må man ikke bruge regler eller forbud, og man må heller ikke påvirke muligheden for det frie valg. Man skal altså stadig have muligheden for, let at vælge ikke at gøre det bedste for én selv eller samfundet.

Fire regler for et nudge

  1. Al nudging skal være transparent og aldrig vildledende
  2. Man skal kunne vælge at foretage sit valg uden at bruge nudget
  3. Det skal være let at fravælge at følge et nudge
  4. Der skal være god grund til at tro, at den tilskyndede adfærd, vil forbedre velfærden for de, der nudges

Stor offentlig interesse for nudge

Interessen for at bruge adfærdsprincipper og/eller nudge i dansk lovgivning er støt stigende. Det førte blandt andet til at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i 2018 lancerede en hjemmeside, som en hjælp til embedsmænd, der arbejder med forbrugerrettet regulering.

Hjemmesidens formål er at gøre det nemt og tilgængeligt at bruge principperne for adfærdsbaseret forbrugerregulering. Herunder er det målet, at hjemmesiden skal give håndgribelige værktøjer til at implementere principperne og rykke adfærdsvidenskab fra abstrakt til håndgribeligt. Du kan læse mere på https://www.adfaerdsprincipper.dk.

Nudge eller adfærdsdesign virker ikke altid

Man kan ikke altid bruge nudge eller adfærdsdesign.

Det kræver nemlig at modtageren af nudget også er motiveret for at gøre det rigtige.

Det illustreres med BJ Foggs adfærdsmodel. Hvis noget er let at gøre og man er lidt motiveret, skal man nok få det gjort. Hvis man derimod er meget motiveret gør det ikke så meget at det er svært at gøre.

Det fortæller jeg lidt om i denne video.